Formning - billedkunst 

B.O. Bulletin officiel nr. 6 - 28. august 2008
Læseplaner for 6-9. kl.
Læseplaner for undervisningen i formning/billedkunst
Ministère de l'Éducation nationale - Det franske Undervisningsministerium

Faget formning/billedkunst tager afsæt i det personlige udtryk og kreativitet. Der undervises i en lang række genrer, stilarter og perioder. Grundelementerne i undervisningen er: Form, Rum, Farve, Materiale, Lys, Tid. Begreberne er omdrejningspunkt i hele undervisningsforløbet. Gennem undervisning i disse grundelementer sigter undervisningen i formning/billedkunst mod, at eleverne opnår både praktisk og teoretisk viden om faget. Der lægges vægt på elevernes refleksion i forhold til den kreative udfoldelse og teori. Undervisningen er på denne måde samtidig med til at styrke elevernes personlige udvikling.

Mål for faget formning/billedkunst
For den praktiske del forventes eleverne på baggrund af deres teoretiske viden og praktiske erfaring at være i stand til at udfolde sig kreativt. De forventes også at kunne udtrykke sig personligt inden for forskellige genrer og stilarter. For den kulturelle del forventes eleverne at kunne identificere konkrete kunstværker i kunsthistorien. De forventes også at udvise åbenhed over for forskellige udtryksformer i forhold til værkernes geografiske oprindelse og periode.

Hvad angår metode forventes det, at eleverne anvender analyseværktøjer, når de gennemgår kunstværker, arkitektoniske værker og billeder af enhver art, kunstneriske eller ej. Desuden forventes eleverne at udvise selvstændighed i deres æstetiske bedømmelse og at respektere den kunstneriske kulturarv.

Pensumområder: Formning/billedkunst i praksis, Tegning, Maling, Collage, Skulptur, Modelering, Arkitektur, Fotografi, Film og video, Digital kunst, Kunstnerisk viden og kultur, Erfaring med udvalgte værker og besøg på udstillinger, museer m.v., Kunsthistorie

Specielt for de enkelte klassetrin:
I 6. kl. skal eleverne tilegne sig følgende kompetencer: tegning og maling efter iagttagede genstande eller efter hukommelse og fantasi; anvendelse af forskellige materialer og værktøjer; fremstilling af to- eller tredimensionelle værker; digitale færdigheder; kulturel viden om værkerne; identifikation og genkendelse af værker; kronologisk placering.

I 7. kl. skal eleverne tilegne sig følgende kompetencer: billedfremstilling; traditionelle tegneprincipper (skitse, croquis m.v.); placering af billeder i en fortælleteknisk kontekst; anvendelse af IT; forståelse af synsvinkel (beskuer kontra kunstner); kunstnerisk initiativrigdom og nysgerryghed; evne til gruppearbejde og debat omkring kunst.

I 8. kl. skal eleverne tilegne sig følgende kompetencer: tilstrækkelig kunstnerisk erfaring til nuanceret og differentieret anvendelse af billeder; korrekt teknisk, analytisk og semantisk ordforråd; mere avancerede digitale færdigheder; billedanalyse i forhold til tid, geografi, sociokulturelle referencepunkter; større gruppearbejder.

I 9. kl. skal eleverne tilegne sig følgende kompetencer: inddragelse af rumlig forståelse; fremstilling af et kunstnerisk produkt, der inddrager kroppen; sted og tid som elementer af kunstværket; mere avancerede digitale færdigheder; selvstændig og ansvarlig adfærd, som gør eleverne i stand til at igangsætte, lede og evaluere et projekt; nysgerrighed og kritisk holdning; debat og argumentation.

Undervisningsform 
Undervisningen tager generelt udgangspunkt i et begrænset antal begreber (rum, lys, farve, materialer, legemer, støtteelementer), som bredes ud og udvikles gennem de sidste år i grundskolen. Undervisningen stiller krav til elevernes evne til at opfinde, tilskynder til personlig udfoldelse gennem forskellige indgangsvinkler. Der sættes gang i elevernes opfattelsesevne og handling i tæt sammenhæng med refleksionen. Som alle andre obligatoriske fag bidrager formning med alle sine delelementer til dannelse af eleverne som mennesker og fremtidig borger.
Derfor lægges der vægt på:
at variere undervisningsformen
at vise mange sider af kunsten
at skabe sammenhæng mellem den konkrete tilgang til formning og andre faglige områder
at fokusere på nysgerrigheden, interessen for udforskning

  • Prins Henriks Skole
  • Frederiksberg Allé 22A
  • DK-1820 Frederiksberg C
  • (+45) 33 21 20 48
  • email
  • webmaster
  • Sponsors