Grundskolens andet trin (1. kl.-2.kl.) svarende til CP-CE1
Eleverne lærer høflighed og normer for adfærd i samfundet. De tilegner sig ansvarlighed og bliver hele tiden mere selvstændige.
1. Der undervises i etikkens principper, som præsenteres som illustrerede grundsætninger og forklares af læreren som for eksempel: "Menneskets frihed slutter der, hvor den næstes begynder", "Behandl andre, som du gerne selv vil behandles" osv. Eleverne får en fornemmelse af borgerens rettigheder og pligter.
2. Eleverne kendskab til samfundslivet udvides: høflighedsformer, Des-former. De lærer høflighedens sociale spilleregler og samarbejder for at få fællesskabet til at fungere gennem uddeling af materiale og oprydning.
3. Eleverne modtager undervisning i sundhed og sikkerhed. De bliver gjort opmærksomme på hensigtsmæssig adfærd på nettet, ligesom de bliver oplyst om forskellige former for dårlig behandling - på en for alderen passende måde.
4. De modtager undervisning i Frankrigs nationale symboler (nationalsang, flaget, nationalsymbolet Marianne samt devisen Frihed, Lighed og Broderskab).
Grundskolens tredje trin (3.kl. - 5.kl.) svarende til CE2-CM1-CM2
Humanistisk kultur
Elevernes humanistiske indsigt i historie, geografi, kunst og samfund bliver styrket gennem deres introduktion til kunsthistorie. Undervisningen i humanistisk kultur er med til at åbne elevernes sanser mod verdens forskellighed og udviklingen af civilisationer, samfund, territorier, religiøse faktorer og kunst. Der gives mulighed for at få aktuelle, stedmæssige, kulturelle og samfundsrelaterede referencepunkter.
Gennem mødet med litterære værker, bidrager undervisningen til at eleverne formes til borgere.
Historie og geografi giver fælles referencepunkter, både tidsmæssigt og stedmæssigt, som giver mulighed for på en gang at forstå verdens enhed og kompleksitet. Undervisningen er med til at udvikle elevernes nysgerrighed, iagttagelsesevne og kritiske sans.
Øvelserne tager form af mindre skriveopgaver, som for eksempel resuméer, kronologiske oversigter, kort og skitser.
Formålet med undervisningen i historie og geografi på grundskolens tredje trin, er en del af de overordnede mål for viden og kompetencer, som eleverne tilegner sig gennem hele skoletiden.
Selvstændige opgaver eller gruppeøvelser er med til at udvikle den æstetiske sans, tilskynde til udfoldelse, reflekteret kreativitet, beherskelse af bevægelse og erhvervelse af arbejdsmetoder og teknikker.
Historie og geografi
Historie
Undervisning i nedenstående emner giver eleverne mulighed for at få indsigt i det vigtigste i de store perioder, som gennemgåes i college (6.-9.klasse).
Undervisningen tager udgangspunkt i en kronologisk gennemgang af historien gennem fortællinger og læsning af dokumenter som har betydning for Frankrig. Alle aspekter af emnerne vil dog på ingen måde blive gennemgået, men eleverne vil komme til at kende de store personligheder og de vigtigste begivenheder i de forskellige perioder.
Antikken
Middelalderen
Hundredårskrigen
Nyere tid
Den franske revolution og de 19. århundrede
Det 20. århundrede og vor tid
Geografi
Indholdet i geografiundervisningen har til formål til at beskrive og skabe forståelse for de måder mennesket lever på og fordeler jorden. De emner, som gennemgåes, tager udgangspunkt i lokale og nationale forhold. Der lægges vægt på, at eleverne lærer det vigtigste om Frankrigs geografi, set i sammenhæng med Europa og resten af Verden. Globus og kort studeres og også landskaber, om nødvendigt.
Undervisningen i geografi er sammen med undervisningen i natur og teknik med til indføre eleverne i faktorerne for bæredygtig udvikling.
De geografiske forhold, lokalt, der hvor eleverne bor
De franske landområde i den Europæiske Union
Franskmænd i europæisk sammenhæng
Migration i Frankrig og i Europa
Produktion i Frankrig
Frankrig i Verden